Godt saa.
Sidste blogindlaeg var vel i La Paz, og at sige at meget vand er roeget under broen siden da er en kaempe underdrivelse!! Men det har vaeret en fantastisk tid!
Efter en uges arbejde i baren paa vores hostel, var det tid til at starte et nyt og anderledes eventyr paa en 3 ugers guidet tur. Vi startede dog knap saa godt, da Sophie var rigtig daarlig de foerste 2-3 dage. Vi startede ud i La Paz, men det var bare moede punktet, vi tog videre til Puno allerede dagen efter. Ved Puno er den Peruvianske side af en kaempe bjerg soe kaldet Titicaca (som er delt mellem Peru og Bolivia med en ikke fastsat graense), soen er kendt for sine flydende oer. Dem skulle vi selvfoelgelig besoege, hvilket var meget interessant, isaer fordi jeg slet ikke havde forventet at de ville vaere som de var. Oerne var lavet som et forsvar mod de spanske kolonifolk, de var bygget af siv og deres roedder - hvilket ogsaa fungerede som mad og braende og til at lave baade og souvinirs ud af, dvs. alt hvad dem som boede paa oerne skulle bruge. Vi overnattede ogsaa en nat hos nogle lokale paa en af de naturlige oer i soen, hvilket var meget interessant. Vi fik mad sammen med familien, og blev iklaedt det lokale toej (hvilket var et fantastisk outfit bestaaende af en kaempe nederdel med underkjole og en hvid broderet skjorte, et bredt baelte og et sort sjal) som vi saa skulle danse rundt i til den traditionelle musik. Efter Puno begav vi os til Cuzco, og paa vejen blev jeg rigtig syg, jeg havde det samme som Sophie, men bare vaerre, hvilket var dybt upraktisk, da Cusco var opladning til Inka trekket til Machu Picchu! - vores turleder satte mig igang med antibiotika, og saa fik jeg ellers lov at ligge paa mig og Sophies hotelvaerelse og have det daarligt ( da jeg ikke bare havde maveinfektion med tilhoerende energitab og hovedpine men ogsaa lige en gang ondt i halsen og hoste - fed fest!). Heldigvis var jeg nogenlunde ovenpaa da vi begav os til Ollantaytambo, som var vores udgangspunkt til trekket (selvom jeg dog stadig var paa antibiotika alle 4 dage af trekket). Vi startede tidligt om morgenen hvor vi tog til kilometer 82, som var vores startpunkt, vi gav vores 6 kg oppakning til vores fantastiske portere, fik stemplet vores pas og saa afsted. Inka trekket var fantastisk!! noget af det fedeste vi har lavet paa hele turen! Vi var 16 i vores gruppe, desvaerre var der en som ikke tog trekket pga. storryger lunger og hoejeproblemer (vi led alle under hoejderne - dvs det var meget svaert at traekke vejret, man blev meget hurtigt forpustet). Vi havde nogle fantastiske portere, som slaebte alle vores ting, og nogle umanerligt dygtige kokke, som kunne fremtrylle de mest fantastiske maaltider ud af et lille telt! Jeg har aldrig set noget lignende! Vores gruppe var rigtigt god, og holdt sig positive hele tiden, selvom det regnede alle dage. Naturen var fantastisk flot. Foerste dag var der rimelig nemt, man gik lidt op og lidt ned, vi kom forbi lidt inka ruiner og saadan, anden dagen var en draeber, fordi vi skulle gennem 'dead womans pass' som er det hoejeste punkt paa turen, det var meget meget haardt at komme op, heldigvis opdagede nogle af porterne at jeg kunne spansk, saa dem gik jeg og snakkede lidt med, selvom de dog altid efter forholdsvis kort tid loeb fra mig. Paa toppen var det meget regnende og koldt, jeg krydsede toppen med Sophie og fulgtes med hende ned - hvor hun praesterede at falde en 7 gange xD
Den sidste dag, hvor vi stod op kl 4-ish og gik gennem the sun gate, var vejret fantastisk, sa det var helt magisk da vi pludselig kunne se Machu Picchu - var hele turen vaerd. Og vores soede sidstemand som ik havde taget trekket var saa soed at have champagne med til os, saa kl 8.30 fejrede vi vores praestation med et glas champagne.
Efter Inka trekket var vi et par dage i Cusco og saa gav vi os videre til Arequipa, hvor vi tog ud i Colca canyon og saa condorer, hvilket er nogle fascinerende store fugle! Vi var meget heldige, eftersom de floej helt vildt taet paa os, der var ogsaa nogle som chillede paa en sten nogle faa meeter foran os. Vi var ogsaa i nogle varme kilder ude i dalen, var laekkert. Paa det tidspunkt var vi begyndt at komme laengere ned i hoejderne, og vejret blev varmere igen. Vi tog et smut forbi Nasca ogsaa (kendt for Nasca lines - store tegninger i sandt ude i oerkenen), desvaerre er det bare helt vildt dyrt at flyve over, saa vi saa dem ikke, til gengaeld saa vi nogle mumier, som sad i deres gravhuller ude midt paa et stort oerkenstykke - var ret fascinerende - og lidt ulaekkert. Derfra tog vi til Paracas, som er en kystby, og kendt for deres Ceviche (citronmarineret fisk/skalddyr) - vi har ogsaa spist hamster, alpaca (en slags lama) og drukket den peruvianske pisco.
Vores guidede tur sluttede i Lima, hvor alle tog hver til sit, hvilket var meget underligt efter 3 ugers intensivt samvaer. Vi chillede med nogle af de andre et par dage, saa tog de henholdsvist hjem og ud i junglen. Vi startede couchsurfing igen, foerst endte vi ude i en fattig forstad hos en 34 kok, som boede hos sine foraeldre sammen med sin soester og bror mens den anden soester boede i lejligheden over. Det var ret syret, vi delte vaerelse med soester og hendes to piger (paa 14 og 16). Det var dog en fantastisk soed familie, og vi laerte at lave lidt peruviansk mad - som de er helt umanerligt stolte over- og vi fik set en hel del af must-see-punkterne i Lima. Efter en 5 dages tid der, skiftede vi til en anden vaert, som tog os med til en masse couchsurfing aktiviteter, fx paa stranden, hvor der pludselig kom en flok delfiner forbi, og til volley og saadan. Alt i alt havde vi to fantastiske uger i Lima, vi saa ogsaa to papaegeojer som chillede paa en stroemledning. Vi havde en meget stresse sidste dag der, da der gik koks i en hel masse ting samtidig, saa da vi endelig naaede frem til lufthavnen en time efter vi burde, og fik tjekket ind, pustede vi lettet ud, og forbedte os paa nye ukendte eventyrer i Ecuador.
Vi blev hentet i lufthavnen, og tilbragte to dage hos en dame i Quito, hvor vi ik rigtig lavede noget som helst, men vi traengte ogsaa til lidt chill-time. Saa begav vi os saa videre til Galapagos, hvor vi befinder os nu.
Vi bor i et frivillighus, hvor der pt er 12 frivillige, men i sidste uge var der 26, der kommer og gaar folk hele tiden, men heldigvis er de allesammen soede. Vi laver en masse forskelligt arbejde, ik alt sammen lige meningsfuldt (vi har haft malet vaeggen bag koeleskabet hvor vi bor, gjort rent i et hoensehus, plantet blomster foran vores hus og lignendne) men vi hygger os nu meget godt. Vi har en fantastisk urtehave, som har en masse kamepe buske med frisk basilikum, vi har frisk chili, papaya traer, tomater (som endnu ikke er friske), banantraer - saa der haenger altid en klase med bananer vi kan spise - og jeg gaar og venter paa at de appensiner og passionsfrugter jeg har set paa min vej bliver klar! Vi bor oppe i bakkern og har et smukt udsigtspunkt et kvarters gang fra haciendaen (vores hus = hacienda trnaquila) og nede ved kysten er der en lille havneby, hvor der er helt uforstaaeligt smukt turkis vand, og soeloever som har overtaegt baenkene og rutsjebanerne, som bare ligger og chiller rundt. Alt i alt er det sgu helt i orden at bo her - selvom vi har selskab af kaempe edderkopper, alt for mange hvepse og myg, at min madras har det stoerste hul i midten og at koejesengen knager og gynger saa meget at bare jeg bevaeger mig vaekker jeg min underbo. Vi laver deprimerende meget deforestation og overraskende lidt reforestation, men det jo ik os som bestemmer hvad vi skal. En af vores koer kalvede igaar, og grisen har smaa grissebasser, vi har ogsaa heste rundt omkring og et aesel, en kat og en masse kyllinger som render rundt. I sidste weekend var Sophie og jeg plus to andre piger paa tur til to af de andre oer her, hvor vi var paa verdens smukkeste strand, og saa kaempe skildpadder og iguaner.
En normal dagga her forloeber saaledes: staa op omkring en 7-ish, lave morgenmad, chille lidt rundt, starte arbejde omkring en 8.30 (alt efter hvornaar vi er klar) - ofte male eller machette arbejde, indtil omrking en 11.30-12, saa frokost indtil 2-tiden, hvor vi saa igen har en to timers arbejde, som oftest er lidt nemmere, og gerne er noget med arbejde i vores egen have eller lignende. Efter arbejde tager vi ofte ind til byen og handler ind eller chiller, eller tager paa stranden, saa kollektiv aftensmad og saa chiller vi om aftenen. Men programmet veksler meget fra dag til dag.
Livet er skoent!