Saa - det kan vel efterhaanden ikke komme som en overraskelse at der er gaaet lidt for lang tid siden sidste indlaeg..
Saa, Galapagos var epic!! Vi moedte saa mange fantastiske mennesker, og saa en masse fantastiske steder. Det var da ogsaa med blandede foelelser at vi tog fra haciendaen en lun onsdag morgen, med folk loebende efter taxaen mens vi koerte ned ad grusvejen. Sophie var isaer nede, da det betoed at hun kun havde faa dage tilbage foer hun tog hjem. Vi havde dog soerget for at nyde solnedgangen og stjernerne og det gode selskab aftenen foer, vi var endda nede i den lokale bar (aka en ombygget lade-bygning, nu med lys og billiardbord), og spille en gang pool for at tage afsked. Turen i taxaen snakkede vi om gode minder, snusede det sidste galapagos ind og noed det smukke landskab.
Fra Galapagos floej vi til Quito, med et lille stop i Guayaquil (vi forlod ik flyet). Vi besluttede at smide lidt med penge og tage en taxa fra lufthavnen til det hostel vi havde faaet anbefalet. Efter ca en time paa hostlet, havde vi allerede moedt nogen som vi ville joine til -mitad del mundo- dagen efter og som vi tog ud og spise med, nogle sociale skills har man da samlet op paa vejen.
Vi havde ca 4 dage i Quito, som blev brugt paa at se aekvator, tage en tur med el teleferico (en lift som giver udsigt over byen), hike lidt paa bjerget bagved, drikke nogle oel, og tage af sked med sydamerika med hoftevrikken og soede mennesker. - Vi rendte ogsaa paa en del frivillige fra oerne, baade folk vi havde boet med, og folk vi bare havde moedt, verden er lille!
Det var en underlig foelelse at tage afsked med Sophie, det blev ikke mindre af at jeg var lidt stresset, klokken var halv 3 om natten, vi havde drukket, og taxaen var lidt forsinket. Men vi fik dog sagt farvel og afsted kom jeg. Jeg praesterede flere gange undervejs at glemme at jeg havde forladt Sophie, og i stedet kigge mig om og bekymre mig over hvor pokker hun var blevet af.. saadan gaar det vel efter 4 maaneder.
Jeg havde en del boevl paa turen, da USA er lidt anderledes end Syd amerika, saa jeg havde lige et par oejeblikke hvor jeg troede jeg aldrig ville naa frem. Note to the world - Man skal huske at printe sin ESTA ud - og saa ogsaa huske hvor man ligger den + man kan aabenbart ikke komme ind i USA uden en adresse man skal hen til, og nej det er ikke nok hvis man bare har fornavnet paa den person som henter en i lufthavnen, et tlf. nr eller mail eller efternavn eller hvad som helst er at foretraekke - hovsa..
Frem kom hjem, og der stod da ogsaa et styks Tyler og ventede paa mig. Siden da har livet vaeret en fest. Bogstaveligt talt! Dagen efter jeg ankom tog vi paa biltur til Tylers families beachhouse i Mexico, sammen med to af hans roomies og en af hans veninder. Det betoed badeture, mexico mad, solnedgange, pina coladas, frugt/alko smoothies, masser af kolde og gode tider. Vi sov endda under stjernerne paa taget den ene dag. Alt i alt ganske fantastiske 5 dage. For ikke at gaa helt i staa, var vi hjemme i hele en time foer vi tog til Kearny, som er en lille by hvor Tyler er vokset op. Det var en rimelig kultur-intensiv weekend for mit vedkommende, som boed paa et guldbryllups surprise fest, og brunch den efterfoelgende dag, en 21 aars foedselsdag og en baccalaureate (hvilket er en kristen tradition i anledning af graduation), krydret med lidt -moed min familie- og en rundtur i den lille by. Det var dog ganske interessant, og jeg fik da ogsaa lige samlet mig nogle kontakter op paa vejen - saa Hollywood hills here i come! :)
Vi skulle egentlig kun have vaeret der en nat, men vi blev til soendag aften.
Vi besluttede soendag morgen, at vi nok skulle detoxe - det holdt vi indtil soendag aften, hvor vi tog med Tylers roomies ud og spise sushi og drikke sake-bombs..
De sidste par dage har jeg chillet rundt, har set ASU (Tylers skole og en af USAs stoerste universiteter), koebt et nyt kamera, lavet mad til gutterne, og moret mig over det faktum at jeg pt bor i et hus med 4 fyre, og at der i tide og utide kommer og gaar flere. Ret voldsom forandring fra at rejse rundt med en pige xD
Alt i alt, livet er stadig ganske fantastisk!!
tirsdag den 21. maj 2013
tirsdag den 30. april 2013
Godt saa.
Sidste blogindlaeg var vel i La Paz, og at sige at meget vand er roeget under broen siden da er en kaempe underdrivelse!! Men det har vaeret en fantastisk tid!
Efter en uges arbejde i baren paa vores hostel, var det tid til at starte et nyt og anderledes eventyr paa en 3 ugers guidet tur. Vi startede dog knap saa godt, da Sophie var rigtig daarlig de foerste 2-3 dage. Vi startede ud i La Paz, men det var bare moede punktet, vi tog videre til Puno allerede dagen efter. Ved Puno er den Peruvianske side af en kaempe bjerg soe kaldet Titicaca (som er delt mellem Peru og Bolivia med en ikke fastsat graense), soen er kendt for sine flydende oer. Dem skulle vi selvfoelgelig besoege, hvilket var meget interessant, isaer fordi jeg slet ikke havde forventet at de ville vaere som de var. Oerne var lavet som et forsvar mod de spanske kolonifolk, de var bygget af siv og deres roedder - hvilket ogsaa fungerede som mad og braende og til at lave baade og souvinirs ud af, dvs. alt hvad dem som boede paa oerne skulle bruge. Vi overnattede ogsaa en nat hos nogle lokale paa en af de naturlige oer i soen, hvilket var meget interessant. Vi fik mad sammen med familien, og blev iklaedt det lokale toej (hvilket var et fantastisk outfit bestaaende af en kaempe nederdel med underkjole og en hvid broderet skjorte, et bredt baelte og et sort sjal) som vi saa skulle danse rundt i til den traditionelle musik. Efter Puno begav vi os til Cuzco, og paa vejen blev jeg rigtig syg, jeg havde det samme som Sophie, men bare vaerre, hvilket var dybt upraktisk, da Cusco var opladning til Inka trekket til Machu Picchu! - vores turleder satte mig igang med antibiotika, og saa fik jeg ellers lov at ligge paa mig og Sophies hotelvaerelse og have det daarligt ( da jeg ikke bare havde maveinfektion med tilhoerende energitab og hovedpine men ogsaa lige en gang ondt i halsen og hoste - fed fest!). Heldigvis var jeg nogenlunde ovenpaa da vi begav os til Ollantaytambo, som var vores udgangspunkt til trekket (selvom jeg dog stadig var paa antibiotika alle 4 dage af trekket). Vi startede tidligt om morgenen hvor vi tog til kilometer 82, som var vores startpunkt, vi gav vores 6 kg oppakning til vores fantastiske portere, fik stemplet vores pas og saa afsted. Inka trekket var fantastisk!! noget af det fedeste vi har lavet paa hele turen! Vi var 16 i vores gruppe, desvaerre var der en som ikke tog trekket pga. storryger lunger og hoejeproblemer (vi led alle under hoejderne - dvs det var meget svaert at traekke vejret, man blev meget hurtigt forpustet). Vi havde nogle fantastiske portere, som slaebte alle vores ting, og nogle umanerligt dygtige kokke, som kunne fremtrylle de mest fantastiske maaltider ud af et lille telt! Jeg har aldrig set noget lignende! Vores gruppe var rigtigt god, og holdt sig positive hele tiden, selvom det regnede alle dage. Naturen var fantastisk flot. Foerste dag var der rimelig nemt, man gik lidt op og lidt ned, vi kom forbi lidt inka ruiner og saadan, anden dagen var en draeber, fordi vi skulle gennem 'dead womans pass' som er det hoejeste punkt paa turen, det var meget meget haardt at komme op, heldigvis opdagede nogle af porterne at jeg kunne spansk, saa dem gik jeg og snakkede lidt med, selvom de dog altid efter forholdsvis kort tid loeb fra mig. Paa toppen var det meget regnende og koldt, jeg krydsede toppen med Sophie og fulgtes med hende ned - hvor hun praesterede at falde en 7 gange xD
Den sidste dag, hvor vi stod op kl 4-ish og gik gennem the sun gate, var vejret fantastisk, sa det var helt magisk da vi pludselig kunne se Machu Picchu - var hele turen vaerd. Og vores soede sidstemand som ik havde taget trekket var saa soed at have champagne med til os, saa kl 8.30 fejrede vi vores praestation med et glas champagne.
Efter Inka trekket var vi et par dage i Cusco og saa gav vi os videre til Arequipa, hvor vi tog ud i Colca canyon og saa condorer, hvilket er nogle fascinerende store fugle! Vi var meget heldige, eftersom de floej helt vildt taet paa os, der var ogsaa nogle som chillede paa en sten nogle faa meeter foran os. Vi var ogsaa i nogle varme kilder ude i dalen, var laekkert. Paa det tidspunkt var vi begyndt at komme laengere ned i hoejderne, og vejret blev varmere igen. Vi tog et smut forbi Nasca ogsaa (kendt for Nasca lines - store tegninger i sandt ude i oerkenen), desvaerre er det bare helt vildt dyrt at flyve over, saa vi saa dem ikke, til gengaeld saa vi nogle mumier, som sad i deres gravhuller ude midt paa et stort oerkenstykke - var ret fascinerende - og lidt ulaekkert. Derfra tog vi til Paracas, som er en kystby, og kendt for deres Ceviche (citronmarineret fisk/skalddyr) - vi har ogsaa spist hamster, alpaca (en slags lama) og drukket den peruvianske pisco.
Vores guidede tur sluttede i Lima, hvor alle tog hver til sit, hvilket var meget underligt efter 3 ugers intensivt samvaer. Vi chillede med nogle af de andre et par dage, saa tog de henholdsvist hjem og ud i junglen. Vi startede couchsurfing igen, foerst endte vi ude i en fattig forstad hos en 34 kok, som boede hos sine foraeldre sammen med sin soester og bror mens den anden soester boede i lejligheden over. Det var ret syret, vi delte vaerelse med soester og hendes to piger (paa 14 og 16). Det var dog en fantastisk soed familie, og vi laerte at lave lidt peruviansk mad - som de er helt umanerligt stolte over- og vi fik set en hel del af must-see-punkterne i Lima. Efter en 5 dages tid der, skiftede vi til en anden vaert, som tog os med til en masse couchsurfing aktiviteter, fx paa stranden, hvor der pludselig kom en flok delfiner forbi, og til volley og saadan. Alt i alt havde vi to fantastiske uger i Lima, vi saa ogsaa to papaegeojer som chillede paa en stroemledning. Vi havde en meget stresse sidste dag der, da der gik koks i en hel masse ting samtidig, saa da vi endelig naaede frem til lufthavnen en time efter vi burde, og fik tjekket ind, pustede vi lettet ud, og forbedte os paa nye ukendte eventyrer i Ecuador.
Vi blev hentet i lufthavnen, og tilbragte to dage hos en dame i Quito, hvor vi ik rigtig lavede noget som helst, men vi traengte ogsaa til lidt chill-time. Saa begav vi os saa videre til Galapagos, hvor vi befinder os nu.
Vi bor i et frivillighus, hvor der pt er 12 frivillige, men i sidste uge var der 26, der kommer og gaar folk hele tiden, men heldigvis er de allesammen soede. Vi laver en masse forskelligt arbejde, ik alt sammen lige meningsfuldt (vi har haft malet vaeggen bag koeleskabet hvor vi bor, gjort rent i et hoensehus, plantet blomster foran vores hus og lignendne) men vi hygger os nu meget godt. Vi har en fantastisk urtehave, som har en masse kamepe buske med frisk basilikum, vi har frisk chili, papaya traer, tomater (som endnu ikke er friske), banantraer - saa der haenger altid en klase med bananer vi kan spise - og jeg gaar og venter paa at de appensiner og passionsfrugter jeg har set paa min vej bliver klar! Vi bor oppe i bakkern og har et smukt udsigtspunkt et kvarters gang fra haciendaen (vores hus = hacienda trnaquila) og nede ved kysten er der en lille havneby, hvor der er helt uforstaaeligt smukt turkis vand, og soeloever som har overtaegt baenkene og rutsjebanerne, som bare ligger og chiller rundt. Alt i alt er det sgu helt i orden at bo her - selvom vi har selskab af kaempe edderkopper, alt for mange hvepse og myg, at min madras har det stoerste hul i midten og at koejesengen knager og gynger saa meget at bare jeg bevaeger mig vaekker jeg min underbo. Vi laver deprimerende meget deforestation og overraskende lidt reforestation, men det jo ik os som bestemmer hvad vi skal. En af vores koer kalvede igaar, og grisen har smaa grissebasser, vi har ogsaa heste rundt omkring og et aesel, en kat og en masse kyllinger som render rundt. I sidste weekend var Sophie og jeg plus to andre piger paa tur til to af de andre oer her, hvor vi var paa verdens smukkeste strand, og saa kaempe skildpadder og iguaner.
En normal dagga her forloeber saaledes: staa op omkring en 7-ish, lave morgenmad, chille lidt rundt, starte arbejde omkring en 8.30 (alt efter hvornaar vi er klar) - ofte male eller machette arbejde, indtil omrking en 11.30-12, saa frokost indtil 2-tiden, hvor vi saa igen har en to timers arbejde, som oftest er lidt nemmere, og gerne er noget med arbejde i vores egen have eller lignende. Efter arbejde tager vi ofte ind til byen og handler ind eller chiller, eller tager paa stranden, saa kollektiv aftensmad og saa chiller vi om aftenen. Men programmet veksler meget fra dag til dag.
Livet er skoent!
Sidste blogindlaeg var vel i La Paz, og at sige at meget vand er roeget under broen siden da er en kaempe underdrivelse!! Men det har vaeret en fantastisk tid!
Efter en uges arbejde i baren paa vores hostel, var det tid til at starte et nyt og anderledes eventyr paa en 3 ugers guidet tur. Vi startede dog knap saa godt, da Sophie var rigtig daarlig de foerste 2-3 dage. Vi startede ud i La Paz, men det var bare moede punktet, vi tog videre til Puno allerede dagen efter. Ved Puno er den Peruvianske side af en kaempe bjerg soe kaldet Titicaca (som er delt mellem Peru og Bolivia med en ikke fastsat graense), soen er kendt for sine flydende oer. Dem skulle vi selvfoelgelig besoege, hvilket var meget interessant, isaer fordi jeg slet ikke havde forventet at de ville vaere som de var. Oerne var lavet som et forsvar mod de spanske kolonifolk, de var bygget af siv og deres roedder - hvilket ogsaa fungerede som mad og braende og til at lave baade og souvinirs ud af, dvs. alt hvad dem som boede paa oerne skulle bruge. Vi overnattede ogsaa en nat hos nogle lokale paa en af de naturlige oer i soen, hvilket var meget interessant. Vi fik mad sammen med familien, og blev iklaedt det lokale toej (hvilket var et fantastisk outfit bestaaende af en kaempe nederdel med underkjole og en hvid broderet skjorte, et bredt baelte og et sort sjal) som vi saa skulle danse rundt i til den traditionelle musik. Efter Puno begav vi os til Cuzco, og paa vejen blev jeg rigtig syg, jeg havde det samme som Sophie, men bare vaerre, hvilket var dybt upraktisk, da Cusco var opladning til Inka trekket til Machu Picchu! - vores turleder satte mig igang med antibiotika, og saa fik jeg ellers lov at ligge paa mig og Sophies hotelvaerelse og have det daarligt ( da jeg ikke bare havde maveinfektion med tilhoerende energitab og hovedpine men ogsaa lige en gang ondt i halsen og hoste - fed fest!). Heldigvis var jeg nogenlunde ovenpaa da vi begav os til Ollantaytambo, som var vores udgangspunkt til trekket (selvom jeg dog stadig var paa antibiotika alle 4 dage af trekket). Vi startede tidligt om morgenen hvor vi tog til kilometer 82, som var vores startpunkt, vi gav vores 6 kg oppakning til vores fantastiske portere, fik stemplet vores pas og saa afsted. Inka trekket var fantastisk!! noget af det fedeste vi har lavet paa hele turen! Vi var 16 i vores gruppe, desvaerre var der en som ikke tog trekket pga. storryger lunger og hoejeproblemer (vi led alle under hoejderne - dvs det var meget svaert at traekke vejret, man blev meget hurtigt forpustet). Vi havde nogle fantastiske portere, som slaebte alle vores ting, og nogle umanerligt dygtige kokke, som kunne fremtrylle de mest fantastiske maaltider ud af et lille telt! Jeg har aldrig set noget lignende! Vores gruppe var rigtigt god, og holdt sig positive hele tiden, selvom det regnede alle dage. Naturen var fantastisk flot. Foerste dag var der rimelig nemt, man gik lidt op og lidt ned, vi kom forbi lidt inka ruiner og saadan, anden dagen var en draeber, fordi vi skulle gennem 'dead womans pass' som er det hoejeste punkt paa turen, det var meget meget haardt at komme op, heldigvis opdagede nogle af porterne at jeg kunne spansk, saa dem gik jeg og snakkede lidt med, selvom de dog altid efter forholdsvis kort tid loeb fra mig. Paa toppen var det meget regnende og koldt, jeg krydsede toppen med Sophie og fulgtes med hende ned - hvor hun praesterede at falde en 7 gange xD
Den sidste dag, hvor vi stod op kl 4-ish og gik gennem the sun gate, var vejret fantastisk, sa det var helt magisk da vi pludselig kunne se Machu Picchu - var hele turen vaerd. Og vores soede sidstemand som ik havde taget trekket var saa soed at have champagne med til os, saa kl 8.30 fejrede vi vores praestation med et glas champagne.
Efter Inka trekket var vi et par dage i Cusco og saa gav vi os videre til Arequipa, hvor vi tog ud i Colca canyon og saa condorer, hvilket er nogle fascinerende store fugle! Vi var meget heldige, eftersom de floej helt vildt taet paa os, der var ogsaa nogle som chillede paa en sten nogle faa meeter foran os. Vi var ogsaa i nogle varme kilder ude i dalen, var laekkert. Paa det tidspunkt var vi begyndt at komme laengere ned i hoejderne, og vejret blev varmere igen. Vi tog et smut forbi Nasca ogsaa (kendt for Nasca lines - store tegninger i sandt ude i oerkenen), desvaerre er det bare helt vildt dyrt at flyve over, saa vi saa dem ikke, til gengaeld saa vi nogle mumier, som sad i deres gravhuller ude midt paa et stort oerkenstykke - var ret fascinerende - og lidt ulaekkert. Derfra tog vi til Paracas, som er en kystby, og kendt for deres Ceviche (citronmarineret fisk/skalddyr) - vi har ogsaa spist hamster, alpaca (en slags lama) og drukket den peruvianske pisco.
Vores guidede tur sluttede i Lima, hvor alle tog hver til sit, hvilket var meget underligt efter 3 ugers intensivt samvaer. Vi chillede med nogle af de andre et par dage, saa tog de henholdsvist hjem og ud i junglen. Vi startede couchsurfing igen, foerst endte vi ude i en fattig forstad hos en 34 kok, som boede hos sine foraeldre sammen med sin soester og bror mens den anden soester boede i lejligheden over. Det var ret syret, vi delte vaerelse med soester og hendes to piger (paa 14 og 16). Det var dog en fantastisk soed familie, og vi laerte at lave lidt peruviansk mad - som de er helt umanerligt stolte over- og vi fik set en hel del af must-see-punkterne i Lima. Efter en 5 dages tid der, skiftede vi til en anden vaert, som tog os med til en masse couchsurfing aktiviteter, fx paa stranden, hvor der pludselig kom en flok delfiner forbi, og til volley og saadan. Alt i alt havde vi to fantastiske uger i Lima, vi saa ogsaa to papaegeojer som chillede paa en stroemledning. Vi havde en meget stresse sidste dag der, da der gik koks i en hel masse ting samtidig, saa da vi endelig naaede frem til lufthavnen en time efter vi burde, og fik tjekket ind, pustede vi lettet ud, og forbedte os paa nye ukendte eventyrer i Ecuador.
Vi blev hentet i lufthavnen, og tilbragte to dage hos en dame i Quito, hvor vi ik rigtig lavede noget som helst, men vi traengte ogsaa til lidt chill-time. Saa begav vi os saa videre til Galapagos, hvor vi befinder os nu.
Vi bor i et frivillighus, hvor der pt er 12 frivillige, men i sidste uge var der 26, der kommer og gaar folk hele tiden, men heldigvis er de allesammen soede. Vi laver en masse forskelligt arbejde, ik alt sammen lige meningsfuldt (vi har haft malet vaeggen bag koeleskabet hvor vi bor, gjort rent i et hoensehus, plantet blomster foran vores hus og lignendne) men vi hygger os nu meget godt. Vi har en fantastisk urtehave, som har en masse kamepe buske med frisk basilikum, vi har frisk chili, papaya traer, tomater (som endnu ikke er friske), banantraer - saa der haenger altid en klase med bananer vi kan spise - og jeg gaar og venter paa at de appensiner og passionsfrugter jeg har set paa min vej bliver klar! Vi bor oppe i bakkern og har et smukt udsigtspunkt et kvarters gang fra haciendaen (vores hus = hacienda trnaquila) og nede ved kysten er der en lille havneby, hvor der er helt uforstaaeligt smukt turkis vand, og soeloever som har overtaegt baenkene og rutsjebanerne, som bare ligger og chiller rundt. Alt i alt er det sgu helt i orden at bo her - selvom vi har selskab af kaempe edderkopper, alt for mange hvepse og myg, at min madras har det stoerste hul i midten og at koejesengen knager og gynger saa meget at bare jeg bevaeger mig vaekker jeg min underbo. Vi laver deprimerende meget deforestation og overraskende lidt reforestation, men det jo ik os som bestemmer hvad vi skal. En af vores koer kalvede igaar, og grisen har smaa grissebasser, vi har ogsaa heste rundt omkring og et aesel, en kat og en masse kyllinger som render rundt. I sidste weekend var Sophie og jeg plus to andre piger paa tur til to af de andre oer her, hvor vi var paa verdens smukkeste strand, og saa kaempe skildpadder og iguaner.
En normal dagga her forloeber saaledes: staa op omkring en 7-ish, lave morgenmad, chille lidt rundt, starte arbejde omkring en 8.30 (alt efter hvornaar vi er klar) - ofte male eller machette arbejde, indtil omrking en 11.30-12, saa frokost indtil 2-tiden, hvor vi saa igen har en to timers arbejde, som oftest er lidt nemmere, og gerne er noget med arbejde i vores egen have eller lignende. Efter arbejde tager vi ofte ind til byen og handler ind eller chiller, eller tager paa stranden, saa kollektiv aftensmad og saa chiller vi om aftenen. Men programmet veksler meget fra dag til dag.
Livet er skoent!
tirsdag den 5. marts 2013
Brazil - Bolivia
Saa saa man lige mig, doktor syrlig sej, som laver endnu et blogoplaeg xD
Status p.t. sidder og chiller paa mit nye arbejde, rooftop baren i vores hostel, med udsigt over La Paz og de mange flotte bjerge rundt om! Sophie og mig har besluttet at proeve en ny side af backpacker livet, ved at arbejde paa hostlet, i bytte for gratis overnatning og nogle gratis oel. Indtil videre har det vaeret fedt!
Brasilien var lidt en rutsjebanetur efter Blumenau! Det startede skidt, da vores couch-vaert i Porto Alegre var en 'no show' og vi derfor endte med at vente 6 timer paa en busstation, foer vi begave os impulsivt til Caxias do Sul (to timer vaek) fordi vores anden couch-vaert befandt sig der. Vi endte med at sidde og vente 2-3 timer paa den busstation ogsaa, foer vi gik og pludselig naermest gik ind i vores vaert. Som var en fantastisk soed gut, med bil og en lige saa soed lillebror. Vi havde nogle fantastiske dage der!! hvor vi ogsaa boede hos en for sej pige, badede under et vandfald ude i skoven, var paa vinsmagning og drak oel saa bold og spiste burgere. Vi tog med Nicolas (vores vaert) tilbage til Porto Alegre og crashede der et par dage, hvilket bare var det for fedeste!! vi havde det saa sjovt. Saa kom der lige en nyheds krise hjemmefra, men jeg havde heldigvis Sophie og Nicolas ved min side, saa det gik.
Fra Porto Alegre floej vi til Rio, hvor vi ikke foelte os for heldige - involverede en kristus daekket i skyer og derved manglende udsigt - men vi har vaeret deroppe! og busstrejke den nat vi skulle til lufthavnen. Der var ogsaa en del regn og saadan (har forfulgt os paa det seneste). Men vi boede hos nogle fantasisk soede couch-vaerter, var et student house, saa det var nu meget hyggeligt.
Vi fik ogsaa set forskellige must see's i Rio - Lapa trappen, Copacabana stranden og lidt andet blandet.
Fra Rio floej vi til La Paz, dog med et lille 14 1/2 timers stop i Lima lufthavn... Og Bolivia har behandlet os rigtig paent! Det er en helt syret hovedstad, som befinder sig 4 km oppe i en fantastisk smuk dal. Vi startede lige ud med at kaste vores lunger op, fordi luften er tynd, vi havde kaempe rygsaekke og der var trapper!
Vi har skiftet hostel og har nu som sagt faaet arbejde her hvor vi bor, og vi moeder en masse helt vildt nice mennesker paa den maade! Saa det er jo bare epic!
Alt i alt nyder vi stadig livet paa hoejt plan, og forsoeger at lade vaere at koebe os alt for fattige i lir souvinirs!! - det svaert.
- det sku vist vaere nogenlunde det, hurtigt opridset..
Status p.t. sidder og chiller paa mit nye arbejde, rooftop baren i vores hostel, med udsigt over La Paz og de mange flotte bjerge rundt om! Sophie og mig har besluttet at proeve en ny side af backpacker livet, ved at arbejde paa hostlet, i bytte for gratis overnatning og nogle gratis oel. Indtil videre har det vaeret fedt!
Brasilien var lidt en rutsjebanetur efter Blumenau! Det startede skidt, da vores couch-vaert i Porto Alegre var en 'no show' og vi derfor endte med at vente 6 timer paa en busstation, foer vi begave os impulsivt til Caxias do Sul (to timer vaek) fordi vores anden couch-vaert befandt sig der. Vi endte med at sidde og vente 2-3 timer paa den busstation ogsaa, foer vi gik og pludselig naermest gik ind i vores vaert. Som var en fantastisk soed gut, med bil og en lige saa soed lillebror. Vi havde nogle fantastiske dage der!! hvor vi ogsaa boede hos en for sej pige, badede under et vandfald ude i skoven, var paa vinsmagning og drak oel saa bold og spiste burgere. Vi tog med Nicolas (vores vaert) tilbage til Porto Alegre og crashede der et par dage, hvilket bare var det for fedeste!! vi havde det saa sjovt. Saa kom der lige en nyheds krise hjemmefra, men jeg havde heldigvis Sophie og Nicolas ved min side, saa det gik.
Fra Porto Alegre floej vi til Rio, hvor vi ikke foelte os for heldige - involverede en kristus daekket i skyer og derved manglende udsigt - men vi har vaeret deroppe! og busstrejke den nat vi skulle til lufthavnen. Der var ogsaa en del regn og saadan (har forfulgt os paa det seneste). Men vi boede hos nogle fantasisk soede couch-vaerter, var et student house, saa det var nu meget hyggeligt.
Vi fik ogsaa set forskellige must see's i Rio - Lapa trappen, Copacabana stranden og lidt andet blandet.
Fra Rio floej vi til La Paz, dog med et lille 14 1/2 timers stop i Lima lufthavn... Og Bolivia har behandlet os rigtig paent! Det er en helt syret hovedstad, som befinder sig 4 km oppe i en fantastisk smuk dal. Vi startede lige ud med at kaste vores lunger op, fordi luften er tynd, vi havde kaempe rygsaekke og der var trapper!
Vi har skiftet hostel og har nu som sagt faaet arbejde her hvor vi bor, og vi moeder en masse helt vildt nice mennesker paa den maade! Saa det er jo bare epic!
Alt i alt nyder vi stadig livet paa hoejt plan, og forsoeger at lade vaere at koebe os alt for fattige i lir souvinirs!! - det svaert.
- det sku vist vaere nogenlunde det, hurtigt opridset..
tirsdag den 19. februar 2013
januar - februar
Okay jeg maa nok bekende, at den bedste maade at skrive en blog nok ville vaere ved at skrive mange korte indlaeg.. Men da internet/computer adgangen er begraenset som backpacker - og tiden ligesaa, maa man jo tage hvad man kan faa.
Siden sidst er der sket mere end meget! Hvoraf det mest relevante nok er det faktum at jeg pludselig ikke er alene laengere. Den kaere Sophie landede den 13. januar 20 minutter foer forventet i lufthavnene Santiago, Chile. Det var baade en kaempe lettelse, og et kaempe arbejde! Nok snakker jeg meget, men naar man pludselig skal snakke for alle andre i selskabet ogsaa kan det godt blive for meget af det gode..
De foerste 10 dage hvor vi var i Chile, var mit liv ret meget en gentagelse af hvad jeg havde lavet den foregaaende maaned, Sophie skulle jo ogsaa opleve Chiles finest. Men i highligths: Santiago Sigthseeing, Valpareiso Sigthseeing, Badning under stjernerne, frisk lavet pisco sour (Chilensk "national drik") af nyplukkede citroner, fest til den lyse morgen, ungdomscamping, frokost med familien, Valle del Elqui sigthseeing (dal i naerheden af min by), dansen blandt sydamerikanere natten lang. Det opsummerer det vist meget godt.
Det var haardt at forlade Chile og familien, men en backpackers gotta do what a backpackers gotta do! saa af sted med os.
Argentina/Buenos Aires slog benene vaek under os - dog paa den negative maade. De har saadan et fantastisk system, at busserne bruger moenter og kun moenter (medmindre man har et fancy buskort) men, butikker osv bruger ikke moenter... Det goer hele konceptet lidt besvaerligt naar man gerne vil vaek fra lufthavnene uden at betale kassen! Det lykkedes dog, efterfoelgende skulle vi dog lige igennem et lukket hostel (hvor vi havde reservation) og et roeveriforsog (the moustard trick - de sproejter nogetklamt lugtende stads paa dig, og vil sa hjaelpe med at toerre det af, men tager i stedet dine ting - vi var dog heldigvis lige blevet advaret!) foer vi kunne begynde at se de gode sider af BA. Derefter gik dog ogsaa strygende, vi naaede endda til fest paa en boessebar og al muligt :)
naeste stop var hos Sofia (gammel vaertssoester) som fik traenet sit danske, og som havde en fantastisk soed familien. Eneste Downside var at der var hedeboelge g 41-ish grader varmt og ingen vind! selv de lokale var ved at doe, det var dog en fantastisk undskyldning for at kunne drikke Tereré (kold argeninsk te) og slikke sol.
Vi fejrede Sophies 21-aars i en bus og ved Iguazú vandfaldene i Nord Argentina lige paa graensen til Paraguay og Brazil, hvilket var en helt fantastisk oplevelse!! Det var en nationalpark med en masse kaempe store vandfald. Og saa dressede vi selvfoelgelig op og tog ud og spise og drak late harvest hvidvin og drak caipirinhas (typisk brasilienske godt nok..).
Saa gik turen (meget langt i bus) til Florianopolis i Brazil, som er kendt for sine fantastiske strande! Vi opdagede dog det faktum, at februar aabenbart er regnsaeson i Brazil, who knew? Og som danskere mente vi jo at kende regn ret godt, men oehm det var bare lidt som om det subtropiske klima ownede os, med lyn, torden, vandfald i gaderne og absurd meget regn! - men ja ja, det var jo heller ik som om vi tog til brazil for at se deres laekre strande og sol!
Karneval fejrede vi med Felipe (gammel udvekslings ven fra 1.g) og hans venner-ish (som bestod af en gruppe paa 8: hans kaereste, et andet kaereste par, en underlig gut uden hukkommelse og 4 28-aarige piger, hvoraf en var gravid og en var paa lykkepiller), men det var sgu en fest! Selvom vi var lidt skuffede over mangelen paa fjer og for meget regn. Men hvad goer det naar man er til karneval i brazil i godt selskab! :) Vi boede i en lille lejlighed i naerheden af en stran, i en by som vist ik bestod af andet end saadan nogle udlejningslejligheder..?
Efter karneval gik vi paa detox i Florianopolis (oen), hvor det stadig regnede? Men der fik vi en ny ven, som havde vaeret i Sverige og undervise jiujitsu. Og vi proeve ogsaa at slackline med ham og hans ven (de vi randomly rendte ind i dem senere samme dag), og ja mod al forventning blev jeg solbraendt!
Efter to dage besluttede vi at tage videre, men foerst skulle vi lige bruge to timer paa at gaa rundt i byen Florianopolis med to argentinere, for at finde et billigt hostel, hvilket ikke fandtes, saa det resulterede i at vi skulle fordrive en nat paa en busstation. For at undgaa at vores ting blev stjaalet holdt vi os jo selvfoelgelig vaagne hele natten, der kom et krisetidspunkt omkring kl 3-ish hvor vi var virkelig traette, det blev bare overhovedet ikke bedre af at alle urene pludselig blev stillet en ime baglaens. Vi fandt efterfoelgende ud af, at de der skiftede over til sommertid - verdens ultimativt daarligste timing!
Vores deetox doede lidt da vi kom her til Blumenau, da det er en tysker-by med god oel.. Vi har de sidste par dage couchsurfet hos to fantasisk soede -for nyligt- ex forlovede (gv lidt spoejse situaioner). Om et par timer begiver vi os videre mod Porto Alegre hvor vi skal flyve til Rio fra den 25.. Vi har fundet couches to crash fra nu af og til vi lander i Bolivia, hvilket bare er helt fantastisk! :)
Alt i alt er livet ganske ganske fantastisk her under sydens sol! :)
Siden sidst er der sket mere end meget! Hvoraf det mest relevante nok er det faktum at jeg pludselig ikke er alene laengere. Den kaere Sophie landede den 13. januar 20 minutter foer forventet i lufthavnene Santiago, Chile. Det var baade en kaempe lettelse, og et kaempe arbejde! Nok snakker jeg meget, men naar man pludselig skal snakke for alle andre i selskabet ogsaa kan det godt blive for meget af det gode..
De foerste 10 dage hvor vi var i Chile, var mit liv ret meget en gentagelse af hvad jeg havde lavet den foregaaende maaned, Sophie skulle jo ogsaa opleve Chiles finest. Men i highligths: Santiago Sigthseeing, Valpareiso Sigthseeing, Badning under stjernerne, frisk lavet pisco sour (Chilensk "national drik") af nyplukkede citroner, fest til den lyse morgen, ungdomscamping, frokost med familien, Valle del Elqui sigthseeing (dal i naerheden af min by), dansen blandt sydamerikanere natten lang. Det opsummerer det vist meget godt.
Det var haardt at forlade Chile og familien, men en backpackers gotta do what a backpackers gotta do! saa af sted med os.
Argentina/Buenos Aires slog benene vaek under os - dog paa den negative maade. De har saadan et fantastisk system, at busserne bruger moenter og kun moenter (medmindre man har et fancy buskort) men, butikker osv bruger ikke moenter... Det goer hele konceptet lidt besvaerligt naar man gerne vil vaek fra lufthavnene uden at betale kassen! Det lykkedes dog, efterfoelgende skulle vi dog lige igennem et lukket hostel (hvor vi havde reservation) og et roeveriforsog (the moustard trick - de sproejter nogetklamt lugtende stads paa dig, og vil sa hjaelpe med at toerre det af, men tager i stedet dine ting - vi var dog heldigvis lige blevet advaret!) foer vi kunne begynde at se de gode sider af BA. Derefter gik dog ogsaa strygende, vi naaede endda til fest paa en boessebar og al muligt :)
naeste stop var hos Sofia (gammel vaertssoester) som fik traenet sit danske, og som havde en fantastisk soed familien. Eneste Downside var at der var hedeboelge g 41-ish grader varmt og ingen vind! selv de lokale var ved at doe, det var dog en fantastisk undskyldning for at kunne drikke Tereré (kold argeninsk te) og slikke sol.
Vi fejrede Sophies 21-aars i en bus og ved Iguazú vandfaldene i Nord Argentina lige paa graensen til Paraguay og Brazil, hvilket var en helt fantastisk oplevelse!! Det var en nationalpark med en masse kaempe store vandfald. Og saa dressede vi selvfoelgelig op og tog ud og spise og drak late harvest hvidvin og drak caipirinhas (typisk brasilienske godt nok..).
Saa gik turen (meget langt i bus) til Florianopolis i Brazil, som er kendt for sine fantastiske strande! Vi opdagede dog det faktum, at februar aabenbart er regnsaeson i Brazil, who knew? Og som danskere mente vi jo at kende regn ret godt, men oehm det var bare lidt som om det subtropiske klima ownede os, med lyn, torden, vandfald i gaderne og absurd meget regn! - men ja ja, det var jo heller ik som om vi tog til brazil for at se deres laekre strande og sol!
Karneval fejrede vi med Felipe (gammel udvekslings ven fra 1.g) og hans venner-ish (som bestod af en gruppe paa 8: hans kaereste, et andet kaereste par, en underlig gut uden hukkommelse og 4 28-aarige piger, hvoraf en var gravid og en var paa lykkepiller), men det var sgu en fest! Selvom vi var lidt skuffede over mangelen paa fjer og for meget regn. Men hvad goer det naar man er til karneval i brazil i godt selskab! :) Vi boede i en lille lejlighed i naerheden af en stran, i en by som vist ik bestod af andet end saadan nogle udlejningslejligheder..?
Efter karneval gik vi paa detox i Florianopolis (oen), hvor det stadig regnede? Men der fik vi en ny ven, som havde vaeret i Sverige og undervise jiujitsu. Og vi proeve ogsaa at slackline med ham og hans ven (de vi randomly rendte ind i dem senere samme dag), og ja mod al forventning blev jeg solbraendt!
Efter to dage besluttede vi at tage videre, men foerst skulle vi lige bruge to timer paa at gaa rundt i byen Florianopolis med to argentinere, for at finde et billigt hostel, hvilket ikke fandtes, saa det resulterede i at vi skulle fordrive en nat paa en busstation. For at undgaa at vores ting blev stjaalet holdt vi os jo selvfoelgelig vaagne hele natten, der kom et krisetidspunkt omkring kl 3-ish hvor vi var virkelig traette, det blev bare overhovedet ikke bedre af at alle urene pludselig blev stillet en ime baglaens. Vi fandt efterfoelgende ud af, at de der skiftede over til sommertid - verdens ultimativt daarligste timing!
Vores deetox doede lidt da vi kom her til Blumenau, da det er en tysker-by med god oel.. Vi har de sidste par dage couchsurfet hos to fantasisk soede -for nyligt- ex forlovede (gv lidt spoejse situaioner). Om et par timer begiver vi os videre mod Porto Alegre hvor vi skal flyve til Rio fra den 25.. Vi har fundet couches to crash fra nu af og til vi lander i Bolivia, hvilket bare er helt fantastisk! :)
Alt i alt er livet ganske ganske fantastisk her under sydens sol! :)
torsdag den 3. januar 2013
I´m back
Med risiko for at goere mig selv helt til grin, har jeg valgt at min blog skal vaere i forlaengelse af den gamle.
Saa - foerste blogindlaeg fra backpackerturen. Det er svaert at beslutte hvor man skal starte og hvor man skal slutte efter 3 uger med nye oplevelser hver evig eneste dag! Men maaske starten i virkeligheden er den bedste start?
saa: for at starte min tur bedst muligt og fresh og veloplagt, valgte jeg at sove hele to timer natten op til afrejse! saa er man klar til at skulle klare sig paa egen haand. Det var nu fint nok, og turen derned gik ganske fint. Der var dog lige det lille issue da jeg landede, at jeg havde aftalt med min kaere grankusine Viola at moedes paa busstationen, der hvor busserne fra lufthavnen ankommer. Fair nok. Og hun havde mobiltlf, saa det var jo ingen problem. Indtil jeg fandt ud af at hendes tlf var slukket og at der var 4 busstationer i Santiago. Men med alt muligt held fra, jeg ved ikke hvor, endte mig og en meget toemmermaendsramt Viola paa samme busstation, hvorfra vi uden problemer fandt vores hostel, som viste sig at vaere helt fantastisk! De 4 dage i Santiago (Chiles hovedstad) med Viola var herlige. Vi var paa en gratis guidet walking tour, hvor vi blev venner med guiden, og ude paa opdagelser i byen paa egen haand. Derudover moedte vi nogle herlige mennesker paa hostlet hvor vi boede, og noed generelt livet. Vi blev faktisk ogsaa ret seje til at finde rundt, hvis jeg selv skal sige det.
Saa den 20 dec begav jeg mig mod min kaere hjemby La Serena, mens Viola begav sig den stik modsatte retning til sin by Concepcion. De 6 timer i bussen var en rutsjebanetur, jeg kunne ikke finde ud af hvordan jeg skulle have det med at komme tilbage til min familie, og taenk hvis de ikke kom og hentede mig (for jeg havde glemt hvad tid bussen ankom, saa jeg kunne kun fortaelle dem hvad tid den forlod Santiago), hvordan ville det vaere at se dem igen? Hvordan skal man opfoere sig naar man bor lokalt osv. osv. Da jeg ankom, stod de heldigvis og ventede paa mig (min papa, mama, abuelo og lillesoester). Og siden jeg landede, har min familie ikke gjort andet end det allerbedste for mig! Jeg faldt forholdsvis hurtigt ind i rytmen igen, og eftersom de anser mig som en del af familien, er det ret stille og roligt at vaere her. Mens bedstefaren var her, delte jeg vaerelse med min lillesoester (paa 18), som jeg ogsaa boede med sidst. Men nu har jeg rykket vaerelse, kunne naesten bedre lide det foer. Hver evig eneste dag, finder vi paa noget at lave, og alle i familien er enige om, at den tid jeg er her skal udnyttes! Saa det er jeg egentlig meget nede med.
Indtil videre har jeg festet et par gange, vaeret et par gange paa besoeg i et luksus lejlighedskompleks, som har en falsk lagune (der er sandstrand og en kaempe kaempe swimminpool, som er formet som en lagune, og bag den er der havudsigt), jeg har moedtes med nogle venner, moedt en masse nye venner, vaeret et par dage ude i dalen paa ungdomscamping (fest), solet, snakket spansk, spillet cluedo, spist en hel masse laekkert mad, bagt chokolade kage (hvilket de er helt vilde med) og en masse andet. Imorgen begiver vi os paa tur til en by som hedder Valparaiso, som er helt fantastisk.
Jul her er noget anderledes end i DK, men det var rigtig hyggeligt og meget stille og roligt. bonusinfo: her er traditionen at man aabner gaver kl midnat ml. 24 og 25 december. Derudover er det tradition at man har et krybbespil, og saa kan juletraet pakkes sammen i en kasse (plastiktrae). Der er ingen rigtig traditionel mad, men man spiser lidt finere den aften. Derudover varer julen kun den ene dag, alle andre dage er normale sommerferie-dage, med fest og strandture.
Nytaar her er nice, isaer da det jo er sommer! Man spiser med sin familie, og kl 12 er der fyrvaerkeri, men det er ikke hvem som helst som maa fyre det af, saa der er 3 poster paa stranden hvorfra det bliver fyret af. Ingen ved rigtig hvem der taender det. Jeg har ogsaa faaet at vide, at nogle laver nogle maend (ligesom sankt hans heksene) og braender dem af, vist for at sige farvel til det gamle aar? Men dem saa jeg ikke. Da det jo er sommer, tager de fleste paa stranden og drikker og fester (den ene dag om aaret, er det ikke ulovligt at drikke alkohol i gaderne), men jeg tog til en kaempe fest med mine soestre og deres vennegruppe (som jeg efter en del fester kender okay nu). Det var en fest med dansen under stjernerne, aaben bar og hjernedoedt mange mennesker. Vores gruppes redning var de ballonner med lys som jeg fik i foedselsdagsgave (tak Thomas!!) uden dem havde gruppen aldrig kunnet holde sammen i menneskemasserne! Vi dansede til solen stod op (eller til det blev lyst, for vi kunne ikke se solen da det var overskyet) ca kl 6, derefter tog vi hjem (eftersom festen lukkede) hvor min papa lavede mad, som vi tog med til en afterfest, hvor vi chillede intil kl. 10. Min aledre soester og jeg blev enige om at holde os vaagne indtil om aftenen, og for at have noget at lave, tog vi ud og loebe paa strandpromenaden. Det altsaa en rimelig effektiv maade at starte 2013! Jeg var den eneste af os 3 soestre som ikke sov foer om aftenen.
Mens jeg har vaeret her, har der ogsaa vaeret en gammel udvekslinger fra Australien, som jeg kendte fra den gang jeg var her paa udveksling, og ved et tilfaelde, er hans vennegruppe den samme som mine soestres, saa ham har jeg chillet med et par gange, han er dog taget videre til Mexico for at laese der et aar.
Saa generelt er livet her under sydens sole ganske fortraeffeligt! Jeg skal endelig ikke klage, den eneste uelmpe er, at alle har besluttet at jeg da snakker ganske flot spansk, saa man skal da endelig ikke bekymre sig om at tale tydeligt eller forstaaeligt, naeh nej, man kan da sagtens fortsaette med at snakke som man plejer, ogsaa selvom 20 mennesker snakker samtidig og der er hoej musik xD - men ja ja, mit spansk bliver vel bedre af det.. ?
Det bliver spaennede at se hvad der sker naar Sophie kommer :)
Saa - foerste blogindlaeg fra backpackerturen. Det er svaert at beslutte hvor man skal starte og hvor man skal slutte efter 3 uger med nye oplevelser hver evig eneste dag! Men maaske starten i virkeligheden er den bedste start?
saa: for at starte min tur bedst muligt og fresh og veloplagt, valgte jeg at sove hele to timer natten op til afrejse! saa er man klar til at skulle klare sig paa egen haand. Det var nu fint nok, og turen derned gik ganske fint. Der var dog lige det lille issue da jeg landede, at jeg havde aftalt med min kaere grankusine Viola at moedes paa busstationen, der hvor busserne fra lufthavnen ankommer. Fair nok. Og hun havde mobiltlf, saa det var jo ingen problem. Indtil jeg fandt ud af at hendes tlf var slukket og at der var 4 busstationer i Santiago. Men med alt muligt held fra, jeg ved ikke hvor, endte mig og en meget toemmermaendsramt Viola paa samme busstation, hvorfra vi uden problemer fandt vores hostel, som viste sig at vaere helt fantastisk! De 4 dage i Santiago (Chiles hovedstad) med Viola var herlige. Vi var paa en gratis guidet walking tour, hvor vi blev venner med guiden, og ude paa opdagelser i byen paa egen haand. Derudover moedte vi nogle herlige mennesker paa hostlet hvor vi boede, og noed generelt livet. Vi blev faktisk ogsaa ret seje til at finde rundt, hvis jeg selv skal sige det.
Saa den 20 dec begav jeg mig mod min kaere hjemby La Serena, mens Viola begav sig den stik modsatte retning til sin by Concepcion. De 6 timer i bussen var en rutsjebanetur, jeg kunne ikke finde ud af hvordan jeg skulle have det med at komme tilbage til min familie, og taenk hvis de ikke kom og hentede mig (for jeg havde glemt hvad tid bussen ankom, saa jeg kunne kun fortaelle dem hvad tid den forlod Santiago), hvordan ville det vaere at se dem igen? Hvordan skal man opfoere sig naar man bor lokalt osv. osv. Da jeg ankom, stod de heldigvis og ventede paa mig (min papa, mama, abuelo og lillesoester). Og siden jeg landede, har min familie ikke gjort andet end det allerbedste for mig! Jeg faldt forholdsvis hurtigt ind i rytmen igen, og eftersom de anser mig som en del af familien, er det ret stille og roligt at vaere her. Mens bedstefaren var her, delte jeg vaerelse med min lillesoester (paa 18), som jeg ogsaa boede med sidst. Men nu har jeg rykket vaerelse, kunne naesten bedre lide det foer. Hver evig eneste dag, finder vi paa noget at lave, og alle i familien er enige om, at den tid jeg er her skal udnyttes! Saa det er jeg egentlig meget nede med.
Indtil videre har jeg festet et par gange, vaeret et par gange paa besoeg i et luksus lejlighedskompleks, som har en falsk lagune (der er sandstrand og en kaempe kaempe swimminpool, som er formet som en lagune, og bag den er der havudsigt), jeg har moedtes med nogle venner, moedt en masse nye venner, vaeret et par dage ude i dalen paa ungdomscamping (fest), solet, snakket spansk, spillet cluedo, spist en hel masse laekkert mad, bagt chokolade kage (hvilket de er helt vilde med) og en masse andet. Imorgen begiver vi os paa tur til en by som hedder Valparaiso, som er helt fantastisk.
Jul her er noget anderledes end i DK, men det var rigtig hyggeligt og meget stille og roligt. bonusinfo: her er traditionen at man aabner gaver kl midnat ml. 24 og 25 december. Derudover er det tradition at man har et krybbespil, og saa kan juletraet pakkes sammen i en kasse (plastiktrae). Der er ingen rigtig traditionel mad, men man spiser lidt finere den aften. Derudover varer julen kun den ene dag, alle andre dage er normale sommerferie-dage, med fest og strandture.
Nytaar her er nice, isaer da det jo er sommer! Man spiser med sin familie, og kl 12 er der fyrvaerkeri, men det er ikke hvem som helst som maa fyre det af, saa der er 3 poster paa stranden hvorfra det bliver fyret af. Ingen ved rigtig hvem der taender det. Jeg har ogsaa faaet at vide, at nogle laver nogle maend (ligesom sankt hans heksene) og braender dem af, vist for at sige farvel til det gamle aar? Men dem saa jeg ikke. Da det jo er sommer, tager de fleste paa stranden og drikker og fester (den ene dag om aaret, er det ikke ulovligt at drikke alkohol i gaderne), men jeg tog til en kaempe fest med mine soestre og deres vennegruppe (som jeg efter en del fester kender okay nu). Det var en fest med dansen under stjernerne, aaben bar og hjernedoedt mange mennesker. Vores gruppes redning var de ballonner med lys som jeg fik i foedselsdagsgave (tak Thomas!!) uden dem havde gruppen aldrig kunnet holde sammen i menneskemasserne! Vi dansede til solen stod op (eller til det blev lyst, for vi kunne ikke se solen da det var overskyet) ca kl 6, derefter tog vi hjem (eftersom festen lukkede) hvor min papa lavede mad, som vi tog med til en afterfest, hvor vi chillede intil kl. 10. Min aledre soester og jeg blev enige om at holde os vaagne indtil om aftenen, og for at have noget at lave, tog vi ud og loebe paa strandpromenaden. Det altsaa en rimelig effektiv maade at starte 2013! Jeg var den eneste af os 3 soestre som ikke sov foer om aftenen.
Mens jeg har vaeret her, har der ogsaa vaeret en gammel udvekslinger fra Australien, som jeg kendte fra den gang jeg var her paa udveksling, og ved et tilfaelde, er hans vennegruppe den samme som mine soestres, saa ham har jeg chillet med et par gange, han er dog taget videre til Mexico for at laese der et aar.
Saa generelt er livet her under sydens sole ganske fortraeffeligt! Jeg skal endelig ikke klage, den eneste uelmpe er, at alle har besluttet at jeg da snakker ganske flot spansk, saa man skal da endelig ikke bekymre sig om at tale tydeligt eller forstaaeligt, naeh nej, man kan da sagtens fortsaette med at snakke som man plejer, ogsaa selvom 20 mennesker snakker samtidig og der er hoej musik xD - men ja ja, mit spansk bliver vel bedre af det.. ?
Det bliver spaennede at se hvad der sker naar Sophie kommer :)
Abonner på:
Opslag (Atom)